Sargassum
Sargassum
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
UDKOMMER DEN 6. JUNI
»Sargassum« er en myldrende og original fortælling om inspirationens væsen. I romanen møder vi bl.a. den aldrende Gunnar, der pludselig møder den unge Soløje – selve inspirationen inkarneret som det sjældne, forførende, egenrådige, insisterende og pryglende alfeagtige væsen, opkaldt efter den sjældne blomst, soløje. Så Gunnar må tage sig i agt.
Men Soløje har også noget at lære, og sammen tager på en tre dages motorcykeltur gennem et mytisk Jylland, hvor det umage par bl.a. undersøger ålens mysterium og møder et ældgammelt religiøst folk fra Mellemøsten, flygtninge på den jyske hede, som præsenterer Gunnar for et pacifistisk alternativ, uanset hvor meget den senkapitalistiske, foruroligende verden med krige og naturkatastrofer kæmper imod. For vi står hele tiden overfor et valg, hvor fremtiden enten bliver født på ny eller går til grunde.
Sammen forsøger Gunnar og Soløje at åbne veje for hinanden. Nogle af vejene er blindgyder, for sådan er inspirationen også. »Sargassum« giver et munter og vemodigt, sørgeligt, overstadigt, koket og poetisk indblik i inspirationens væsen.
Gorm Rasmussen, født 1945, dansk forfatter, journalist, oversætter og filmdokumentarist. Debuterede i 1972 som forfatter med digtsamlingen »Marodøren«. Siden har Gorm Rasmussen udgivet en lang række bl.a. romaner, rejsebøger, noveller og digtsamlinger. Han har også skrevet dramatik til radio, tv og teater. Som journalist har han skrevet for bl.a. Ekstra Bladet, Politiken og Ritzaus Bureau. Senest udgivelse er romanen »Himmelbjerge« (2023), og i 2024 bidrog Gorm Rasmussen til den anmelderroste antologi »Toppen af Danmark« (Gutkin, red. af Johannes Riis, Jens Smærup Sørensen og Lasse Horne Kjældgaard).
Gorm Rasmussen, Sargassum. Roman, 139 sider. 2025. Omslag: Martin Bigum. Formgivning: Studio Ester Gong.
Share

